Vision-Management_logo

Uddannelse til løsningsarkitekt

SAP konsulent med potentiale til mere?

 

Er du allerede SAP konsulent og kunne du tænke dig at blive uddannet til løsningsarkitekt?
I så fald er du velkommen til at kontakte os for et job som seniorkonsulent med indbygget uddannelsesgaranti.

Bliver du ansat hos os som seniorkonsulent, og vil du gerne lære dét, der skal til, for at kunne løfte den spændende, men krævende opgave som løsningsarkitekt, så planlægger vi for dig et individuelt uddannelsesforløb.

Typisk betyder det, at selvom du bliver allokeret til et projekt, som konsulent, så sker denne allokering med maksimalt 75%. Det vil sige, at du i gennemsnit bruger 1 uge om måneden på at videreuddanne dig.

I din uddannelsesplan tager vi stilling til præcis, hvilke områder du skal have styrket eller opbygget. Er du f.eks. FI/CO konsulent, lægger vi en plan for, hvordan du får grundlæggende viden om logistik med særlig fokus på integration. Har du en baggrund som logistik eller BI konsulent, tilpasses uddannelsen naturligvis dette.

Uddannelsen kan ske gennem SAP kurser. Men i stor udstrækning sker det gennem intern uddannelse, hvor de meget erfarne løsningsarkitekter, vi allerede har, lærer dig, hvad det vil sige at være løsningsarkitekt, og videregiver faglig viden om integration, udfordringer og sammenhænge,  krydret med eksempler, vejledninger og gode råd, som de har opsamlet over mange år. Vi kalder dette ’Master Class’.
Vores første interne forløb med Master Classes starter i marts 2009.

Når du efterfølgende bliver allokeret til opgaver som løsningsarkitekt, står de samme konsulenter til rådighed som mentor og rådgivere.

Er du interesseret og vil gerne høre mere om betingelserne, så kontakt os.

 

Om Vision Management

who_we_are

Vision Management A/S er et konsulentfirma, som har

Læs mere...
SAP og Vision Management

sap_partner


Vision Management er SAP Preferred Partner og SAP Education
Læs mere...
SAP ord og begreber

SAP_terms_conditions

Nedenfor har vi kort forklaret nogle af de SAP ord og begreber, som vi

Læs mere...
Job hos Vision Management

jobs

Vision Management søger løbende nye medarbejdere inden for:

Læs mere...